Dagmars Erindringer

Dagmar Nielsen, søster til ane nr. 2 Axel Arndal Løkkegravene, fortæller:
 fra Lumby Lokalhistoriske arkiv:

I Hospitalet boede, da jeg gik op til Kristiane ”Ka`Boels” og en der hed Maren, der må nok have må en til.  Senere kom Per Nielsen, som gik ved 2 stokke eller krykker, han gik hver dag ud i Smedegyden og stod og huggede sten.  Anders Christian boede først hos Chr. Jørgensen, Morten Nannas hjem.  Han boede i Hospitalet, da jeg var hos H. Jespersen.  Frk. Lund fik nogle Gårdmandskoner til, at give ham og Per Nielsen middag en dag  til hver i ugen.  Det var en god ordning. Jeg måtte af sted med maden mange gange. Mellem Præstegården og farmor (farmor er Maren Hansen)  boede Feldthusen (han var kaptajn på storebælt færgen).  De havde 3 børn og jeg synes at huske der var 14 år imellem dem, de stammede fra Tåsinge, jeg husker tydeligt Skomageren med Træbenet.  Han havde også Bier i Halmkuber.  Christiane var flink, men hun havde et spanskrør men jeg ved ikke om hun  brugte det.  Det stod bag hendes høje  Kurvestol, somme tider truede hun med det.  Jeg tror nok hun var god til at lære både, at læse og skrive og regne (tabel)

Hos Ma` Murers læste de i kor så det kunne høres ud på gaden det gjorde vi ikke.  Ved siden af Ma` Murers boede Andres, han var graver før Niels Peter kom.  Andress datter hed Laura, hun var 2 år ældre end mig.  De vandt den store gevinst i lotteriet, og byggede et hus i Anderup, bag ved købmandens på hjørnet (et Rødt hus).   I Højskolen boede snekeren, de havde to Døtre, Agnete og Ingeborg.  Jeg blev holdt i værkstedet, der dansede vi, jeg var ca. fem år.   Sprøjtehuset lå ved siden af farmors lysthus, hvori der var et rundt bord, og en bænk udenom.   Ved stendiget, ved sprøjtehuset mødtes ungdommen.  Der spillede Anders Chr. På sin harmonika.

Der var to ildebrande i Lumby Skomagerens hus (det var Frederik gartners far)  Det var overfor H. Johansens købmandsforretning.  Det var ved lynet, gården ved siden af brændte også.  Medens jeg var i Bullerup brændte Mylands og Svanegård og Johannes Lumbys hus.   Mikaline hængte sig, vi kunne ikke lide at gå forbi den port på skolevejen.  Rosengården og det overfor brændte også.  Det var gnisten fra toget, og det var mens Johannes og Trine og Peder boede i Løkkegravene.

Jeg har også været en dagh i skole hos kaptajn Jespersen, da var han ung og temmelig genert.   Det er morsomt at tænke på.  De fleste gårdmandskoner var temmelig trivelige dengang.  De fyldte godt i landskabet.  Mændene med for den sags skyld.  Vi fik elektrisk lys, det sidste år jeg gik i skole.  Der hang ellers store petroleums lamper, men jeg husker ikke de har været tændt