Det Kongelige Døvstumme Institut - Undervisningen af døvstumme.
En gammel tegning av Det Kongelige Døvstummeinstituttet i København,
I 1807 blev "Det kongelige Døvstumme-Institut" i København oprettet, det var det første i sin art i Danmark, der fantes hverken private eller offentlige dødstummeanstalter, så undervisning af døvstumme starter her i dette institut. Undervisningen blev startet af P.A.Castberg.
Den virkede som den eneste i næsten 50 år, da der blev oprettet en privat døvstummeskole ud fra ønsket om at undervisning skulle ske ved talemetoden. Den blev drevet af cand. theol. Joh. Keller, "Den Kellerske døvstummeskole"
I undervisningen arbejdede man bl.a. med begrebsmeddelelser, som skete gennem tegnsprog og sprogmeddelelser, hvilket igen skete gennem skrift og håndalfabetet. Undervisningen bestod af forklaring af ordsamlinger med tegn og skrift, skriftlig beskrivelse af billeder eller efter diktat i tegnsprog. Ordsamlinger forklaredes ved hjælp af tegn og eksempler i skriftsproget, til udvidelse af elevernes begreber og ordforråd. Man benyttede skrivning til indlæring af nødvendigt ordforråd.
Eleverne lærte de skrevne bogstaver og håndalfabetet. Læreren gjorde tegnet og så skulle eleverne kunne gengive ordet i skrift eller håndalfabet.. Således kunne eleverne lærer ca. 350 hovedord. Man lavede en plan for de forskellige alderstrin / klassers indhold i undervisningen vedrørende læring af gramatikken i sproget. Metoden i undervisningen var hermed sat i system, som man arbejdede efter.
Omkring 1839 kom en ny udvikling fra Tyskland, man kaldte den "den tyske metode" eller talemetoden, den skulle lære eleverne at udtrykke sig ved mundtlig tale, der skulle øves i artikulation og mundaflæsning, uden brug af tegnsprog.
Flere tvivlede dog på metodens anvendelighed.
Der blev indledt forsøg med elever der skulle undervises efter talemetoden, resultaterne var ikke tydelige, idet eleverne blev udvalgte, og undervist i små hold eller eneundervisning. Man mente derfor ikke metoden egnede sig til klasseundervisning.
Der var også uenighed om undervisningen kunne bruges til de egentlige døvstumme (døve fra fødslen) eller kun til de uegentlige døvstumme ( havde hørt og talt) , og om alle kunne have glæde af undervisningen.
Cand. Theol. H.V.Dahlerup har i 1839 udtalt, at han havde svært med at anvende instituttets undervisningsmetoder - tegnsprog og Håndalfabet,og han mente at eleverne udviklede sig bedst ved skriftsprog , hvorfor han anvendte skriftsproget og håndalfabetet.
Talemetoden uden tegnsprog ville være bedst, begrundet med:
- Det mundtlige ord er en naturligere form for tanker.
- den døvstumme kommer hurtigere i besiddelse af skriftsproget og derved lettere læse bøger.
- de kan samtale med andre, også i f.eks. normalskolen., alm. arbejdspladser m.v.
- de får livligere ansigtsmotorik og livligere udtryk i ansigtet.
Resultatet efter forsøgene og den stadige store uenighed om undervisnings metoder, endte med beslutningen om, at "den tyske metode" ikke udelukkende kunne indføres på instituttet. Og at "Gebærdesproget" fortsat skulle være det brugelige undervisningsmiddel.
1867 - samarbejdet mellem døvstumme instituttet og Kellers døvstumme skole ,blev fastlagt i 1867, der skulle ske en fordeling af eleverne, således at alle egentlige døvstumme skulle undervises på det. kgl. Døvstumme institutet, og alle uegentlige og alle åndssløve (svagt begavede) døvstumme skulle til Kellers Anstalt.
Udviklingen fortsatte, der blev optaget flere elever og der blev oprettet flere anstalter samt flere døvstummeskoler også uden for København. Her kan nævnes "Det Kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia" fra 1881.
Udviklingen vedrørende "talemetoden" , er vel blevet det, vi i dag kalder "tegn til tale" , som ikke er tegnsprog, men et supplement til talesproget.
Værksteder
I 1839 blev der oprettet nogle værksteder, således at eleverne også kunne få en praktisk uddannelse.
For drengene var der skomager, skrædder- og væverværksteder og for pigerne spinning, strikning, syning og stopning.
Indberetninger.
Indberetninger til Instituttet foregik gennem amter og stift, men de var meget forskellige og ikke lige pålidelige, derfor ændredes det således, at fremover skulle det være præsterne, der skulle foretage indberetningerne, som blev sendt gennem biskopperne til Instituttet.
Indberetningerne findes på Landsarkivet for Sjælland m.m.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
P.A.
Castberg oprettede den første døveskole og startede
døveundervisningen.
Mindesten på Assistentkirkegården i København Johan Keller : begravet på Assistens Kirkegård, hvor venner og
taknemlige elever har rejst en mindesten med ordene
"Han lagde Ordet paa den Døvstummes Læber og tændte Lyset i den
Aandssvages sjæl".
Litteratur: 1. "Det Kongelige Døvstumme-Institut, i København, 17.april 1807 - 17. april 1907"
2. " Til minde om Professor Johan Keller, 20.maj 1884"