Navneforandring den 03-09-1903 til Jens Peter Arndal
Jens Peter var soldat i 1894 til 1895Jens Peter (til venstre)og ???????
Søn af husmand, tømre Lars Jørgensen og hustru Maren Hansen i Lumby
Døbt : 16-07-1871 Lumby Kirke
Faddere:
Pigen Caroline Andersen , Anders Jørgensens datter i Taarup
Gårdmand Anders Chr. Nielsen i Lumby
Grdmd. Lars Andersen og grdmd. Ole Andersen begge Thaarup
Konfirmeret 15-03-1885 Midtfastesøndag, Lumby
Stilling : Sparekassekasserer indtil 1922 i Fyns Stifts Sparekasse i Odense
Gift den: 04-09-1897 i St. Hans Kirke
Vielse: Ungkarl Sparekassseassistent Jens Peter Jørgensen (i 1903 - Arndal), 26 år
søn af Maskinbygger Lars Jørgensen og hustru Maren Hansen af Lumby sogn
gift med
datter af afdød Købmand Hans Christian Lauritz Nielsen og hustru Laura Sophie Henriette Andersen af Odense
født her i sognet 6. april 1877
Forlovere: Borgmester Knud Peter Jensen
Murer Carl Andreas Piester begge af Odense
Carl Piester (gift med I.P.Arndals søster Karen)
Vielsen foretaget af sognepræst Grovn Rasmussen i Kirken (St, Hans kirke)
Karen Kirstine Jørgensen, f 13-07-1862
Christiane Jørgensen, f. 18-05-1864 - døbt 12-06-1864 Døvstum (jfr. FT)
Niels Christian Jørgensen, f. 18-11-1868 døbt 01-01-1869
Hans Jørgen Jørgensen, f.06-07-1866, Døbt: 17-07-1866 - i Kirken 09-09-1866
Anders Jørgensen, f. 14-06-1873, døbt 27-07-1873
Lauritz Jørgensen, f. 10-09-1875, døbt 14-11-1875 i Kirke
Laura Marie Jørgensen, f. 26-02-1877 døbt 22-04-1877
Anna Cathrine Jørgensen f. 29-07-1879 døbt 12-10-1879
Jens Peter og Elna Arndal fik 4 børn:
Ellen Laura Emilie f.16-05-1899 - gift 27.01-1926 med læge Lorentz Lauritzen, blev selv læge. døde i 1945
Karen Agnes Angelica (Agge) f. 01-02-1901, gift med Peter Frees, død 09-01-1994
Victor f. 25-08-1903, død i oktober 1971
Esther –( plejebarn - senere adopteret ) f. 20-06-1915 i København, død 16-04-2008
Ellen blev født i Villa "Engly" på Kastanievej i Odense, herefter flyttede de til Hunderupvej, hvor Agge blev født. Herefter bygge de selv hus, der kom til at hedde "Ellebo" på Langelinie, et nybyggerkvarter i udkanten af Odense, nær en mose, der senere blev Munkemosen og blev er friseret smukt anlæg.
Ellebo huskes som "Den røde Villa" her flyttede de ind i 1901.
Her boede de i 4 - 5 år og flyttede så til "Den Hvide Villa", Langelinie 17, som de også selv byggede.
Bess (Bedstemor) havde høns og bedstefar passede et drivhus. Hvor han dyrkede gule roser og blå vindruer. Ved huset havde de ferskentræer og mod åen hasselnøddebuske.
Mens de boede der købte bedstefar sammen med nogle venner og brødre (vennerne -"Onkel" Moritz og "onkel "Carl) en lystkutter der hed "KALLEMUFFEN", den lå i Stige havn.
Familien flyttede meget rundt, efter Langelinie 17, boede de i forskellige lejligheder, dels i Odense, i Kerteminde og Stige (de sidste 2 stedet vist kun sommerophold, så tilbage til Langelinie 17.
Fra Langelinie flyttede de i 1913 til Bullerup, her var der landbrug til. Bedstefars bror Christian skulle være bestyrer, der var 4 køer, 2 heste og nogle grise. De oprettede en hønsegård... der blev til et helt hønseri.
Bedstefar var medlem af byrådet i Odense, her skulle han egentlig bo, så derfor havde de en lejlighed i Odense, hvor bedstefar overnattede efter sene aftenmøder.
Bedstemor og bedstefar boede senere på Åbenråvej i Haderslev.
1888 Fyns Stifts Sparekass
(fra Fyns Stifts Sparekasses jubilæumsskrift "Fyns Stifts Sparekasse 1832 - 1932)
I.P.Arndal blev ansat som assistent i Fyns Stifts Sparekasse den 5. november 1888 (17 år gammel) Blev fuldmægtig 1. april 1901 ( 13 år efter / 30 år gammel), blev 2. bogholder den 1.december 1903, (efter 2 år , nu 32 år) Hovedkasserer den 1. september 1910 (efter yderlig 7 år / 39 år) fratrådte stillingen den 22. marts 1921 ( 50 år gammel) efter sigende p.g.a. begyndende døvhed.
I 1892 vedtog de at ændre på de laveste lønninger, 1. assistenten skulle tillægges 1400 kr. og de andre 100 kr. mindre for hvert trin de var længere nede af stigen.
I.P.Arndal havde da været assistent i 4 år, så han fik altså under 100 kr.s stigning.
Lønningerne var på det tidspunkt, 700 - 300 kr. om året til assistenterne.
Fra 1. april 1895 skulle der dannes en pensionsfond, hvortil medarbejderne skulle indbetale 5% årlig af deres løn, og Sparekassen tilskød det dobbelte (10%)
Efterhånden som kapitalen voksede ændredes dette forhold, med nedsættelse for personalet med 33% og senere igen med 50 %, dog kun for dem der havde været ansat i 10 år.
Pensionret indtrådte efter 5 års tjeneste med det fyldte 60 år.
5 års tjeneste gav 2/10 , udregnet efter de sidste 5 års oppebårne løn, derefter stigende til 2/5 efter 29 års forløb. Enken var berettiget til det halve af mandens pension.
I.P.A. havde været ansat 32 år og 10 måneder, så han opnåede fuld pension.
Det gav kasserer, bogholder og fuldmægtige en hurtigere stigning med 200 kr. pr. år. I.P.A var da bogholder og fik dermed lønforhøjelsen.
I 1911 blev kontortiden forøget med 1 time daglig, så ud over fra kl. 10 - 2 nu også åbent fra kl. 4 - 5 og der tillagdes personalet Tantieme.
Personalelønningerne blev igen ændret i 1911/12 og igen 1912/13 - her står kun det samlede beløb - 49.467 og 56.740, der skulle dække lønningerne til: 1 hovedbogholder, 1 hovedkasserer,1 anden bogholder, en 2. kasserer, 1 revisor, 3 fuldmægtige og 10 assistenter. (samt 600 kr. til bygningsinspektør, arkitekt mens revisorerne fik 1000,- kr.)
1919 indførtes igen ny lønordning, der gav et tillæg for alle over assistentklassen på 2000 - 2600 mere om året.
Dyrtidstillæggene var stigende - også efter 31.3.1926 og pensionerede funktionærer har fået deres pension forhøjet med 25 %.
1929 - bestod personalet af - 1 underdirektør, 1 hovedkasserer, 1 anden bogholder, 1 anden kasserer,1 revisior, 8 fuldmægtige og 14 assistenter, og fremover skulle hovedkassereren have samme løn som bogholderen, d.v.s. 1000 kr. mere om året. På dette tidspunkt var I.P.A. Hovedkasserer og steg altså i løn.
I.P.Arndal var en af 19 personer der var samlet for at stifte en sejlklub i Stige ved Odense Fjord
Der var den 25. april 1910 nedsat et udvalg for dannelse af en sejlklub for Odense.
Der blev holdt stiftende generalforsamling torsdag den 15.juni 1911 kl. 8,30 på Industripalæet., 19 personer var mødt frem efter skriftlig invitation, heriblandt I.P.Arndal.
I Socialdemokratiets jubilæumsskrift 1896 - 1986 står:
Fra 1909 til 1913 var I.P. Arndal formand for socialdemokratiet, Odense 2. Kreds.
Oplyst fra Odense Byes Arkiv er oplyst.
Fra 1913 til 1917 Var han medlem af Odense Byråd. Her er billedet fra.
Fra Fyns Social-Demokrat fra 1913 - 1917
Man kan klart læse af det refererede at I.P. Arndal var en kendt mand både i og udenfor arbejdernes kredse. Han blev valgt ind i byrådet, hvor han kæmpede for at få mindsteskatten nedsat, med den begrundelse at de lavest lønnede ikke kunne betale og ved restance blev de fratrukket deres borgerrettigheder, såsom at stemme ved valg.
Han sad på det tidspunkt også i Ligningsudvalget, valgt ind november 1913, hvor han kunne se at mange ikke kunne betale. Mindsteskatten var da på 100 kr. og skatteprocent var 7 i Odense, hvilket ville sige at der skulle betales 7 kr. i skat og det mente han var for meget, at skulle udrede af en løn der måske var på 500 kr. årlig.
I 1903 med de gamle regler var mindsteskatten 3 kr. 33 øre.
Et andet emne han arbejdede for var at kommunens arbejdere skulle have dyrtidstillæg. En arbejder havde da omkring 1100 kr. i årlig indtægt. Her blev foreslået at arbejdere og funktionærer skulle have et 10 % `s tillæg.
Forslaget blev ikke vedtaget.
I 1914 var hans emne - De kommunale arbejderes pensionskasse, satserne var 10 år gamle og arbejderne kunne ikke være tjent med dem, mente han, de trængte til en ændring.
På et stormøde 8.12.1914 med skatteligningernes folk, fastholdt han, at en selvangivelse var på sin plads.
I 1916 på byrådsmødet ønskede Arndal sundhedsvedtægten forandret således, at det tillades at fabrikere pølser af 2. klasses kød.
(lyder ikke godt i mine ører)
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra Fyns Social-Demokrat,
Mandag den 13. januar 1919.: På det " Det kommunale møde i går i Odense" skulle
"Sparekassekaserer Arndal have talt om skatteligning, var desværre ved sygdom blevet forhindret i at komme til stede, så dette punkt måtte udgå af Dagsordenen."
" Folketingsmand L.D.Rasmussen bød velkommen og udtalte en beklagelse af, at den ene af indlederne, Sparekassekasserer Arndal, var blevet syg, angrebet af spansk syge."
(Den Spanske syge: I begyndelsen af 1920 gik en alvorlig sygdomsepidemi over landet. Datidens modforholdsregler var beskedne og mange mennesker døde eller blev mærkede for livet. Sygdommen blev kaldt "den spanske syge".)
En nomade? Oplysninger fra bl.a. Odense Komunes Årbøger:
I.P.Arndal flyttede meget rundt , første adresse efter Lumby er i 1890 – Nørrebro 8,
I årene fra1890 til 1918 er der noteret 15 forskellige adresser i Odense.
Fra 1899 til hendes død i 1909, boede hans svigermor, Laura Nielsen hos familien.
I 1916 boede familien i Bullerup, men I.P.Arndal stod stadig som ejer af Langelinie 17, men i huset boede en familie Svarre.
I Folketælling af 1916 bor de i Bullerup.
Elna Arndal - 8.8.1877
Ellen Arndal - 16.5.1899
Agnes Arndal - 1.2.1901
Victor Arndal - 24.8.1903
11.2.1896 tjenestepige husgerning - Asta Kristiansen
03-09-1914 Ester Gade - Nielsen
Død : 22-12-1952 København 81 år gammel
Fra dagspressen:
" VED EN VETERANS BÅRE
Den 22. december ramtes fhv. sparekassekasserer Arndal af et hjerteslag under et midlertidigt ophold i København. Døden indtrådte umiddelbart efter.
Arndal var en af den kommunistiske, ja en af arbejderbevægelsens veteraner i Danmark. Sit liv og virke havde han i Odense, hvor han var kasserer i Fyns Stifts Sparekasse og meget aktivt medlem af socialdemokratiet.
Det var i tiden før og under første verdenskrig, hvor den konservative byrådsmajoritetet i etatsrådernes by var nærmest granitsikker. Det samme gjalt hjælpekassernes bestyrelse (de kommunale hjælpekasser fungerede jo indtil Steinkes "socialreform" trådte i kraft i 1934)
Arndal der med god grund var elsket og agtet af Odense bys arbejderbefolkning, opstilledes ved valg efter valg som nummer et på den socialdemokratiske liste til hjælpekassevalget. Og hans retsindighed og anseelse var så stor, at hjælpekassebestyrelsen - sit konservative flertal til trods - valgte ham til formand.
I denne egenskab gjorde han umådelig meget godt for byens arbejdsløse og andre fattige. Ingen der virkelig trængte, gik forgæves til ham. Ydelserne, han foreslog lå jo nok i overkanten af hvad loven tillod, men var den øvrige bestyrelse i tvivl, formåede han altid at overbevise dem om, at dels var en sådan nødvendig, dels klagede modtageren jo nok ikke - og så godkendte man hver gang hans forslag til ydelser.
Arndal stod stedse på venstre fløj af socialdemokratiet. Han var i opposition til Staunings "ministersocialisme" og da de forskellige revolutionære partigrupper i 1919 samledes til "Danmarks venstersocialistiske parti" var det helt naturligt at Arndal var med.
Han forblev tro mod partiet. Ikke i drømme faldt det ham ind at svigte det, da det omkring 1929 var nede i en bølgedal og nogle socialdemokratiske medstiftere (Ernst Christiansen, Einar Nielsen o.s.v.) søgte hjem til højresocialdemokraternes kødgryder.
Men Arndal blev delvis lammet i sin aktivitet på grund af en overhåndtagende døvhed, der havde tvunget ham til i 1922 at tage sin afsked fra sparekassen. Herefter boede han nogle år i Lyngby og deltog så vidt kræfterne rakte i partiets mødeagitation. Senere tog han ophold i Haderslev og Kolding hvor børnene boede.
Arndals bisættelse finder sted i dag i Kolding fra krematoriet kl. 11. Arbejderbevægelsens røde fane vil blive sænket ved hans båre.
Begravet : 1952 Bisættelsen i Kolding - gravsted i Haderslev
I gravstedet, der nu er slettet, lå Ellen Laura Emilie Lautitzen, Lorenz Arndal Lauritzen (Lo)
Elna Sophie Elisabeth Arndal, Jens Peter Arndal, Åse Frees
Dødsannonce:
Fhv. byrådsmedlem, sparekassekasserer Jens Peter Arndal, Kolding, er død under et besøg i København, 81 år gammel. Arndal har været medlem af byrådet og ligningskommisionen i Odense, hvor han boede til han trak sig tilbage fra sin stilling i sparekassen i 1922.