Odense
Billedet er fra 1865 (Fra Odense Bys Museer)
Christine Andersen født Anderschou i Lumby døde den 16 august 1893 på Gråbrødre hospitalet.
Hvornår hun var kommet hertil vides ikke, men i i Folketællingen 1890, står der:
Gråbrødre Plads 1, Bagbygn. 2 . etage, som nr. 116 - Christine Andersen , 78 år, enke,
"Lem i Hospitalet" .
I den folketælling står der, at der boede 1 husfader, 1 husmoder, deres søn og 1 datter, herudover
1 gangkone, en sygeplejerske og en tjenestetydende, en 19 årig cigarmager, samt 14 lemmer i Doctor Boder, og 51 lemmer i hospitalet, hvoraf 38 var enker/enkemænd og resten ugifte.
Alderen var mellem 44 år til 88 år.
I hvilken tilstand Christine var i vides ikke, vi ved at hun i 1885 boede hos en søn i København,
og er flyttet mellem 1885 til 1890 til Gråbrødre Hospitalet.
Hvornår hun var kommet hertil vides ikke, men i i Folketællingen 1890, står der:
Gråbrødre Plads 1, Bagbygn. 2 . etage, som nr. 116 - Christine Andersen , 78 år, enke,
"Lem i Hospitalet" .
I den folketælling står der, at der boede 1 husfader, 1 husmoder, deres søn og 1 datter, herudover
1 gangkone, en sygeplejerske og en tjenestetydende, en 19 årig cigarmager, samt 14 lemmer i Doctor Boder, og 51 lemmer i hospitalet, hvoraf 38 var enker/enkemænd og resten ugifte.
Alderen var mellem 44 år til 88 år.
I hvilken tilstand Christine var i vides ikke, vi ved at hun i 1885 boede hos en søn i København,
og er flyttet mellem 1885 til 1890 til Gråbrødre Hospitalet.
***********************************
I Odense Bogen 1994 står en artikel fra Jørgen Thomsens bog, "Fattige, sårede, syge og usle
mennesker til Hjælp"
Om livet inden for Gråbrødre Hospitalets mure:
Her fortælles bl.a. at Gråbrødre hospitalet er startet som kloster, og ændret til hospital i 1536.
Hospitalet indeholdt en afdeling for enlige , fattige kvinder som var overflyttet fra Doktos Boder ,
en stiftelse for enlige kvinder, de fik efter overflytningen samme pleje og underhold som hospitalets
øvrige lemmer. Hospitalet ydede hjælp til lemmerne på 3 niveauer:
1. de der var meget svage der boede der og fik fuld forsørgelse,
2. andre der kunne få plads på hospitalet d.v.s. fik en seng, lys, varme, vask, lægemidler,
men som selv måtte sørge for kost og klæder. Disse fik som regel hjælp fra en velgører, så som familie, deres herskab eller fattigkommisionen.
Den tredie gruppe var dem der fik hjælp uden for hospitalet, de fik kostpenge.
For at blive optaget på hospitalet skulle man have særlige behov for pleje m.m.
Institutionen var bygget således, at der var adskildt mænd og kvinder, dog kan der ses at i
folketællingen af 1890 var der 11 enkemænd i bagbygningens 2 sal..
Underholdet blev udbetalt i rede penge og lemmerne skulle selv sørge for at skaffe den fornødne mad.
Det må have været vanskeligt for nogen, når de skulle være plejekrævende for at blive optaget, og
så selv skulle sørge for egne fornødenheder. I artiklen omtales, at der var ansat koner der lavede mad,
som lemmerne kunne købe.
Kosten bestod af kartofler, kål, suppe, flæsk og indmad der blev hakket, tilsat eddike samt urter
og rødder. kaldet "Finker" Hertil serveredes øl og mælk.
mennesker til Hjælp"
Om livet inden for Gråbrødre Hospitalets mure:
Her fortælles bl.a. at Gråbrødre hospitalet er startet som kloster, og ændret til hospital i 1536.
Hospitalet indeholdt en afdeling for enlige , fattige kvinder som var overflyttet fra Doktos Boder ,
en stiftelse for enlige kvinder, de fik efter overflytningen samme pleje og underhold som hospitalets
øvrige lemmer. Hospitalet ydede hjælp til lemmerne på 3 niveauer:
1. de der var meget svage der boede der og fik fuld forsørgelse,
2. andre der kunne få plads på hospitalet d.v.s. fik en seng, lys, varme, vask, lægemidler,
men som selv måtte sørge for kost og klæder. Disse fik som regel hjælp fra en velgører, så som familie, deres herskab eller fattigkommisionen.
Den tredie gruppe var dem der fik hjælp uden for hospitalet, de fik kostpenge.
For at blive optaget på hospitalet skulle man have særlige behov for pleje m.m.
Institutionen var bygget således, at der var adskildt mænd og kvinder, dog kan der ses at i
folketællingen af 1890 var der 11 enkemænd i bagbygningens 2 sal..
Underholdet blev udbetalt i rede penge og lemmerne skulle selv sørge for at skaffe den fornødne mad.
Det må have været vanskeligt for nogen, når de skulle være plejekrævende for at blive optaget, og
så selv skulle sørge for egne fornødenheder. I artiklen omtales, at der var ansat koner der lavede mad,
som lemmerne kunne købe.
Kosten bestod af kartofler, kål, suppe, flæsk og indmad der blev hakket, tilsat eddike samt urter
og rødder. kaldet "Finker" Hertil serveredes øl og mælk.
Assistens Kirkegården
Kirkegården blev indviet 1811 og skulle være kirkegård for
Sct. Knud, Sct. Hans og Vor Frue sogne,
og der var afsat pladser til beboerne fra Gråbrødre Hospitalet, samt pladser til militærpersoner.
Prisen for en plads på kirkegården var forskellig, personer med høj rang og embedsmænd skulle betale 6 rigsdaler,
almindelige borgere 4 rigsdaler, tjenestefolk 2 rigsdaler,
mens byens fattige fik FRI jord.'
Christine Andersen blev begravet 22.8.1893 , på Assistenskirkegården i Odense
begravet fra hospitalskirken
Gravsted A.F. nr 314 på Assistenskirkegården
Gravstedet udløb 31.12.1913 og blev ikke fornyet.
Her kan man se området med AF.
Billedet er fra artiklen om Odense Assistenskirkegård
af Jørgen Thomsen
Kirkegården blev indviet 1811 og skulle være kirkegård for
Sct. Knud, Sct. Hans og Vor Frue sogne,
og der var afsat pladser til beboerne fra Gråbrødre Hospitalet, samt pladser til militærpersoner.
Prisen for en plads på kirkegården var forskellig, personer med høj rang og embedsmænd skulle betale 6 rigsdaler,
almindelige borgere 4 rigsdaler, tjenestefolk 2 rigsdaler,
mens byens fattige fik FRI jord.'
Christine Andersen blev begravet 22.8.1893 , på Assistenskirkegården i Odense
begravet fra hospitalskirken
Gravsted A.F. nr 314 på Assistenskirkegården
Gravstedet udløb 31.12.1913 og blev ikke fornyet.
Her kan man se området med AF.
Billedet er fra artiklen om Odense Assistenskirkegård
af Jørgen Thomsen