Fra min første barndom.

Afskrift af brev fra Dagmar Jørgensen, datter af Hans Jørgen Jørgensen, Lumby
fra sønnen Eskild Nielsen

Møllebygger: (Breve el lign) stor der på den post Farfar fik. Det vil sige: jeg har jo kun kendt ham som gammel M.  Hans ene Arm kunde han ikke bruge. Den havde været brækket og måske sat dårligt sammen, så han kunde ikke arbejde. Han havde et stort Værksted. Der var 3 Høvlebænke og en Drejebænk der kunde arbejde i jern. Det var meget spændende. Der var et Chatol med Modeller til forskellige Størrelser af tandhjul. Der blev repareret Maskiner og lavet Roesåmaskine i det Værksted, men der var ikke noget med Møller.  Jeg husker Fragtmanden kom fra Jernstøberiet med Reservedele til Tærskemaskiner o.l.  Det var jo nok lige før Maskinfabrikkerne kom.  Elektriciteten kom, da jeg gik i Skole. Der var Lys, men det blev jo ikke brugt om Dagen.

Farmors Far var Politiker. Men han reparerede Ure. De talte om at han havde købt en gammel Bornholmer for 1 kr. eller 2 og lavede den i Stand.  Om det var hans eller Farfar der opfandt Roemaskinen ved jeg ikke, men der blev lavet ikke så få på Værkstedet.

Jeg ved også de sejlede til Endelave med Rensemaskiner.  Det fortalte Farmor. Han lavede da meget mere, men jeg kan ikke huske det.------

Far købte Huset i Lykkegravene i 1899, så vi boede i Lumby i Begyndelsen. Der var 2 Lejligheder i Huset. Far hjalp meget på Værkstedet. Han var udlært Tømre.  Der står Huse og lader rundt omkring på Sletten han har været med til at bygge.

I 99 fik han Postruten og så flyttede vi til Lykkegravene.

Mor kom fra Odense, fra  ”Kræmmermarken”. Det var et fattigt Sted, Hendes Mor var alene med en Flok. Jeg ved ikke hvor mange, men måske 6. Nogen af dem besøgte os enkelte Gange.

Manden gik simpelthen sin Vej og de hverken så eller hørte til ham senere.  Hun tog alt det Arbejde andre ikke vilde have. Hun vilde ikke på Sognet, som det hed, og hun kæmpede sig igennem. Hun boede i sin Alderdom hos sin eldste Datter.  Mor havde mig med ud til hende før hun døde, for jeg skulde sige farvel til hende.  Jeg tror hun havde haftdet godt, der hos Moster Hanne. De boede på Sdr. Boulevard, så det var en lang Tur at gå fra Banegården.  Det var i Odense, ca. 1902 jeg tror Sdr. Boulevard hed Grynhusene dengang.